Sankt Hans Aften
Sankt Hans Aften 2026 i Nyhavn på Nyhavns Færgekro
Middag og midsommerstemning
Der er noget særligt ved midsommer i Nyhavn, når solen hænger lavt, bålet tændes, og tonerne af Midsommervisen blander sig med latter og liv. Hos Nyhavns Færgekro fejrer vi Sankt Hans Aften tirsdag den 23. juni 2026 med en stemningsfuld middag, der nydes i ro og mag, før du kan opleve bålet blive tændt i kanalen kl. 21:00. Her får du både sommerstemning, udsigt til festlighederne på kajen og en middag, der smager af sommer.
Tirsdag den 23. juni fra kl. 16 inviterer vi traditionen tro indenfor til sankthansaften med en særlig menu, der byder på tre retter og aperitif med friske råvarer og smage, der passer perfekt til årstiden.
Sankt Hans Aften menu 2026 — 375 kr. per person
Aperitif
Midsommernatsdrøm - en vidunderlig hyldest til sommeren med hyldeblomst og hvidvin
Forret
Löjrom på blinis med creme fraiche og finthakket rødløg
Hovedret
Rosastegt oksefilet med pommes frites, pebersauce og sæsonens grøntsager
Dessert
Jordbærtærte med danske jordbær
Menuen serveres fra kl. 16, og er sammensat med tanke på midsommeraftenen, hvor solen næsten ikke går ned, og hvor man gerne bliver siddende lidt længere.
Sankt Hans Aften i hjertet af København
Der er få steder, hvor Sankt Hans Aften bliver fejret med samme charme og energi som i Nyhavn. Hos Nyhavns Færgekro sidder du midt i det hele – men i rolige rammer og med god mad på tallerkenen, koldt i glasset og udsigt til bålet, der bliver tændt, når mørket falder på.
Når du har spist, er du nemlig allerede dér, hvor det sker. Du træder blot ud på kajen, og så er du klar til at synge med på Midsommervisen. Med bålet der knitrer og spejler sig i vandet, og musikken der flyder gennem luften. Stemningen er afslappet og livlig, præget af smil, samtaler og den der særlige følelse af sommer, man kun finder i Danmark, når kalenderen siger juni, og København fejrer midsommer.
Vi glæder os til endnu en gang at byde gæster velkommen til en aften fyldt med tradition, god mad og masser af atmosfære. Vores placering midt i Nyhavn gør os til et oplagt valg for dig, der vil kombinere en hyggelig middag med festlighederne på kajen og det smukke bål i kanalen. På denne aften serverer vi en særlig Sankt Hans Aften menu, men du er også velkommen til at booke bord til vores a al carte menuen, hvis der er noget andet, der frister.
Vi anbefaler at reservere bord i god tid – sankthansaften er en af årets mest populære aftener i Nyhavn.